AIKIDO

JAPANSK KAMPKUNST PÅ ØSTERBRO

Kampkunst efter japansk tradition i Københavns Aikido Klub på Østerbro i København. Vi har begynderhold for både voksne og børn. Begynderholdet for voksne træner mandag, tirsdag og torsdag aften, og har løbende optag. Hvis du er nysgerrig, er der en større informationsaften to gange om året (start september og start februar), samt løbende introduktionstimer hele året. For mere information kontakt Troels eller læs mere om vores begynderhold for børn og voksne.

Mere øvede aikidoka kan deltage i alle træningstimer, hvor vores erfarne instruktører underviser. Desuden afholder vi cirka tre træningslejre årligt, hvor vi inviterer internationalt anderkendte instruktører fra hele verden. For at holde et højt teknisk niveau i klubben og for at søge inspiration rejser vores egne instruktører også ud i verden for at træne.

Københavns Aikido Klub blev stiftet i marts 1975 i Idrætshuset på Østerbro, hvor vi stadig træner. Det er en af landets ældste og største aikido klubber. Vi har træning på alle niveauer for begge køn og alle aldre.